Hundelev har fået en hjertestarter
Sparekassen Vendsyssel lægger lokaler til
HUNDELEV: Hundelev nu fået en hjertestarter. Den er let tilgængelig, for den hænger i vindfanget hos Sparekassen Vendsyssel på Vennebjergvej 7, som altid er åbent.
- Der var et overskud i Hundelev Beboerforening fra Open by Night, som bestyrelsen besluttede at bruge som startkapital til en hjertestarter, fortæller Hans H. T. Sørensen, som er souschef i sparekassen og fadder til projektet.
- Derefter fik vi donationer fra Lions Clubber i Løkken og Vrå samt fra nogle lokale anonyme borgere, og sådan fik vi let skrabet de 15.000 kr. sammen, som det koster at få etableret hjertestarteren, siger Hans H. T. Sørensen.
Sparekassens vindfang blev valgt til hjemsted for hjertestarteren, fordi den vil være til at få fat på der døgnet rundt.
Beboerforeningen vil snart lave et aftenmøde, hvor alle kan få hjertestarteren demonstreret og prøve at bruge den.
- Det er selvfølgelig en af de investeringer, som vi håber aldrig at få brug for, men vi mener det er med til at skabe tryghed at vide, at der er en hjertestarter i byen, slutter Hans H. T. Sørensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.