Hunden Bessie er fundet - i Hundelev

- Jeg troede ikke, vi vil ville finde den i live, siger den lykkelige ejer.

Bessie forsvandt ved Lønstrup fredag eftermiddag. Privatfoto

Bessie forsvandt ved Lønstrup fredag eftermiddag. Privatfoto

Historien om den blinde hund Bessie, der for fire døgn siden forsvandt fra et sommerhusområde i Lønstrup, fik mandag aften en lykkelig afslutning. Hundeejeren Anni Bjerg blev nemlig ringet op at en familie fra Bakholm ved Hundelev, som havde taget en hund, der mindede meget om Bessie, ind, fordi de havde hørt om efterlysningen via medierne. LÆS: Familie leder efter blind hund - Familien havde fundet Bessie og lagt den ind i flere tæpper, givet den leverpostejmadder og det hele, og vi kan mærke, den er ved at vågne mere og mere op nu, fortæller Anni Bjerg. Golden retrieveren Bessie forsvandt fredag ved 17-tiden fra familiens sommerhus syd for Lønstrup og blev altså fundet omkring syv kilometer derfra. Hunden har sukkersyge, er halvblind og har brug for insulin, og derfor frygtede Anni Bjerg det værste. Hund med gps - I dag (mandag. red.) havde jeg i mit sind sagt, at vi nok ikke finder den i live, så lige nu er jeg mere eller mindre euforisk og meget meget glad, siger Anni Bjerg, der lover at Bessie nu bliver udstyret med et gps-halsbånd, så den kan findes, hvis den igen tager på smuttur. Familien, der fandt den blinde hund, har ud over taknemmelighed også fået noget ud af anstrengelserne. - Vi har givet dem en lille pengegave, fortæller Anni Bjerg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.