Hundene slippes løs i Hadsund
Mariagerfjord Kommune etablerer en hundeskov i byens nordlige udkant.
HADSUND: Hundeejere i Hadsund kan, sandsynligvis i foråret 2014, glæde sig over at gå tur med deres firbenede venner på et areal, der helt er forbeholdt dem.
Mariagerfjord Kommune har, efter at have spurgt sig for hos borgerne om egnede lokaliteter, fået øje på en træbevoksning i den nordøstlige ende af byen, som nu får status af hundeskov.
Det seks hektar store areal ligger i Hadsund Lilleskov i udkanten af Hadsund lidt nord for kreaturslagteriet. Det afgrænses mod syd af Hasselholt, mod vest af en støjvold ind imod motocrossbanen, mod nord af vandløbet Hjulrenden og mod øst af Gl. Visborgvej, hvorfra der bliver adgang til det indhegnede område.
Det ejes af kommunen og er p.t. udlejet, men denne lejeaftale opsiges ved årets udgang. Før hunde og -ejere kan slå sig løs uden snor, skal arealet indhegnes, og der skal etableres en p-plads med borde/bænkesæt og infostander.
Derimod har det vist sig, at ønsket om en hundeskov i Mariager næppe kan opfyldes, fordi der ikke er et egnet areal, hvor det er muligt.
Derimod arbejder man videre med en hundeskov i Hobro, mest sandsynligt i Hobro Østerskov.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.