Sæby

Hundredevis af børn trampede i pedalerne på Sæby Havn

Fornem tilslutning til TV 2’s Kids Race

Mabelle og Rune Fosnæs er på vej rundt på rundstrækningen ved Sæby Havn.
Mabelle og Rune Fosnæs er på vej rundt på rundstrækningen ved Sæby Havn.

SÆBY: Temperaturer på omkring 30 grader plejer normalt ikke at lokke folk ud i fysiske anstrengelser - men sådan var det dog alligevel fredag omkring middagstid ved havnen i Sæby.

Mere end 400 børn - de yngste blot 3 år gamle - havde taget deres cykel med på havnen for at deltage i det såkaldte Kids Race.

Én af deltagerne var 5-årige Mabelle Fosnæs fra Aalborg, der med faderen Rune Fosnæs løbende bagved, tilbagelagde rundstrækningen på knap 2 kilometer i fornem stil.

- Vi var også med sidste år, men dengang var det med støttehjul, sagde en pustende og svedende Rune Fosnæs, da duoen var kommet i mål.

At det kunne lade sig gøre at køre rundstrækningen uden støttehjul denne gang, blev fejret på behørig vis - og naturligvis foreviget via moderen Kamilla Fosnæs’ mobiltelefon.

Tilfredshed hos TV 2

Det er tv-stationen TV 2 - der i forbindelse med dækningen af cykelløbet Tour de France - står bag arrangementet ”TV 2 på Tour”, som denne weekend sætter sig præg på Sæby Havn.

Til stede på havnen var blandt andre studieværten Michael Stærke, der glædede sig over de mange fremmødte børn og forældre.

- Ud af de ni steder, vi har været, så er Sæby det sted, hvor der har været flest deltagere, forklarede han.

- Vi kan jo sagtens lave fjernsyn fra Sæby, selv om der ikke er mødt mange mennesker frem. Men det er da klart, at det hele bliver meget federe og meget mere levende, når der er masser af folk rundt omkring os, tilføjede Michael Stærke.

Hvis man vil opleve TV 2’s tour-dækning på nærmeste hold, så kan man man læse mere om programmet for Sæby på hjemmesiden www.paatour.tv2.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden