Madmarked

Hundredvis sendt udenfor ved brandalarm

Madgæster på Aalborg Street Food - The Lighthouse kom hurtigt ud, da alarmen lød fredag aften

Foto: Karen Keinicke
Foto: Karen Keinicke

AALBORG: På det måske mest travle tidspunkt fredag aften på Aalborgs nye madmarked, Aalborg Street Food - The Lighthouse, gik brandalarmen pludselig i gang.

Hundredvis af gæster måtte derfor forlade spisestederne i den store bygning på Skudehavnsvej og gå udenfor.

Det foregik uden panik, forsikrer Isabel Enevoldsen, der er medstifter af Aalborg Street Food.

- Der var ikke brand. Alarmen blev udløst, fordi et køkken havde udviklet røg, fortæller Isabel Enevoldsen.

Brandalarmen blev altså testet, men den er nok lige lidt for følsom:

- Den skal ikke reagere sådan, så vi går i gang med at undersøge, hvordan det kunne ske, og vi er i dialog med vores brandrådgiver, fortæller Isabel Enevoldsen.

Hun håber på kundernes forståelse for, at Aalborg Street Food lige skal finpudse sit system, og at der kan opstå situationer, som ingen kunne forudse.

Efter omkring et kvarters tid kunne de mange køkkener genåbne og gæsterne atter komme ind og afprøve det nye gademadskoncept.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden