Hune

Hune Kirke har fået musikvenner

Kirken har altid haft musikvenner, men nu er de organiseret i en forening, ”Hune Kirkes Musikvenner”

Ved talerstolen John Terkildsen ved den stiftende generalforsamling. I baggrunden menighedsrådsformand Erik Normann. Privatfoto
Ved talerstolen John Terkildsen ved den stiftende generalforsamling. I baggrunden menighedsrådsformand Erik Normann. Privatfoto

HUNE: Hune Kirke har vel altid haft musikvenner, men nu er de organiseret i en forening, ”Hune Kirkes Musikvenner”.

Foreningen blev en realitet på en stiftende generalforsamling i Kirkeladen.

- Det var en rigtig positiv oplevelse. Foreningen fik en positiv modtagelse. Der var kun uddybende spørgsmål fra de fremmødte, fortæller Erik Normann, formand for menighedsrådet og med i initiativgruppen til foreningen.

Den ny forening skal primært stille med frivillige hjælpere og støtter i det daglige arbejde med det omfattende musikliv, der er omkring kirken. Desuden skaffe penge til de mange musikaktiviteter.

- Vi tror, et vil blive en meget stor fordel, når der skal søges fondsmidler, at det ikke er kirken, men en forening med stor folkelig opbakning, der søger, siger Erik Normann.

Hune Kirkes Musikvenner har en bestyrelse på fem. Organisten Peter Andersson er født medlem. Et medlem udpeges af menighedsrådet. Det blev Per Saksager, mens forsamlingen valgte tre: Hye Vinterhøj, John Terkildsen og Ejvind Dalgaard.

Nu skal den ny bestyrelse konstitueres, og allerede i løbet af ganske kort tid kommer de første udspil.

- I initiativgruppen har vi snakket om initiativer, der kan brede musikoplevelserne ud til grupper, som ikke almindeligvis benytter sig af musiktilbuddene, siger Erik Normann.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden