Hurlumhej i kirkens kulisser

Dilettanterne i Siem opfører igen i år et hjemmeskrevet stykke

Gitte Mikkelsen er Magda, som ”hænger” lidt i brystmuskulaturen, Tom Niss Nielsen er cykelsmeden, der gerne vil være damernes ven, og Jens Lind (th) er cykelrytteren, der er træt af at blive nummer sjok på grund af sine hæmorider. Privatfoto

Gitte Mikkelsen er Magda, som ”hænger” lidt i brystmuskulaturen, Tom Niss Nielsen er cykelsmeden, der gerne vil være damernes ven, og Jens Lind (th) er cykelrytteren, der er træt af at blive nummer sjok på grund af sine hæmorider. Privatfoto

SIEM:Dilettanterne i Siem Forsamlingshus opfører i år stykket ”13. søndag efter trinitatis” af Maria Ohrt-Nissen, Siem, som også instruerer.

Karen Margrethe er ringer og graver og ”kommer til” at tage kirkelysene med hjem, fordi hun har planer om at sælge dem som mirakelmedicin. Men præsten, der har problemer med teksten til sin prædiken, leder efter lysene. Cykelrytteren, der altid bliver nummer sjok, cykelsmeden, der har problemer med damerne, og Magda, der ”hænger” lidt i brystmuskulaturen, lægger til gengæld alle billet ind på lidt mirakelmedicin.

Forestillingen kan ses fredag 25. januar, hvor der serveres kaffe og oste- og pølsebord, eller lørdag 26. januar med buffet, musik og dans. Stykket opføres også onsdag 23. januar for egnens boenheder, som først bliver bespist. I år er der allerede booket 60 pladser mod de vanlige 40.

Teenagepigerne Camilla og Cecilie Godsk Christensen debuterer i dilettanten i år, men har erfaring fra nissespillene i Siem. De øvrige medvirkende er Jens Lind, Arne Søgaard, Asger Jensen, Tom Niss Nielsen, Gitte Mikkelsen og Hanne Sørensen. Stinne Pallesen Roed er sufflør, Charlotte Carmichael er sminkør, og Jesper Ravn står for lys og lyd.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.