Hurtig genvej til nærmeste skadestue

Akuthjælp-app giver overblik over apoteker, skadestuer og tandlægevagter

Akuthjælp-app’en kan gratis downloades på enhver smartphone.

Akuthjælp-app’en kan gratis downloades på enhver smartphone.

NORDJYLLAND:En flækket tand. Et snitsår i hånden. Eller et grædende barn med feber.

Alt sammen situationer, hvor det kan være rart at vide, hvor og hvordan man får den hurtigste og bedste hjælp.

Det forsøger Danske Regioner nu at råde bod på i form af en ny app, der giver et overblik over, hvor den nærmeste skadestue, lægevagt, tandlægevagt, kiropraktorvagt og apotek ligger.

Hurtig hjælp

- Akuthjælp-app’en er en rigtig god idé, der gør mange informationer meget let tilgængelige. Vi håber på, at app’en kan hjælpe borgerne til at få den rigtige hjælp hurtigt og nemt, uanset hvor de er, siger Carl Holst (V), næstformand i Danske Regioner, i en pressemeddelelse.

I Region Syddanmark, hvor han er formand, har flere end 100.000 borgere allerede downloadet en akuthjælp-app til deres smartphones. Den landsdækkende app er en videreudvikling af den syddanske.

Danske Regioners akuthjælps-app er gratis og kan hentes i App Store og i Google Play ved at søge på ”AKUTHJÆLP”.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.