Husk Holocaustdagen

Derfor er denne dato af FN gjort til dagen, hvor man mindes ofrene for Holocaust. Ordet Holocaust bruger man som betegnelse for den masseudryddelse, som fandt sted i det nazistiske Tyskland - og en række andre europæiske lande. Ordet Holocaust betyder - brændoffer. Jøder i et ufatteligt stort tal (seks millioner!), men også sigøjnere, som vi i dag kalder romaer - op mod to millioner, samt tusindvis af polakker, der blev anset for at være "undermennesker"; seksuelle mindretal af alle slags: bøsser, lesbiske og transseksuelle og alle mulige andre seksuelle "afvigere"; politiske "afvigere" som kommunister og socialdemokrater - og så blinde, døve, udviklingshæmmede, sindslidende, bevægelseshandicappede og dværge… Dertil kom såkaldt sociale "afvigere" som prostituerede af begge køn, hjemløse og vagabonder - og kriminelle. Der var tale om storindustri i udryddelse. Nu er der mange, der mener, at det er meget lang tid siden - og at det ikke kunne ske i dag - også selvom der var koncentrationslejre i det tidligere Jugoslavien under krigen på Balkan i 1990'erne. Det er, som om man holder sig for ører og øjne og råber højt: det kan ikke ske i dag! Men alt, hvad der lå til grund for nazisternes beslutning om udryddelse af afvigere, var begyndt længe før, man havde hørt noget om nazisme. Raceforskningen var ikke ny, da Hitler blev folkevalgt i Tyskland i 1933. I raceforskningen så man den europæiske menneskerace - som også inkluderede hvide amerikanere fra både syd og nord af kontinentet forstås - som overlegne i forhold til alle andre. Det var jo den race, der dominerede hele verden - den gang. Når man opfatter sig selv, som den hvide race gjorde, er der ikke langt til en forestilling om, at de andre - "lavere" - racer kan behandles efter den hvide races forgodtbefindende. Især hvis man gør det ud fra en idé om, at man vil deres bedste - eller at man må beskytte sig imod deres primitivitet. Det har været gjort i umådeligt omfang før nazismen - og efter; et eksempel kan være apartheidpolitikken i Sydafrika, som fortsatte helt frem til 1993. På det sociale område har man i hele Europa, inklusive Danmark, i mange år efter nazismen behandlet "sociale afvigere" - det vil sige hjemløse, prostituerede og "løsagtige", seksuelle mindretal og kriminelle - på en måde, der fører tanken hen på nazisternes måde at løse problemet på: man spærrede dem inde, satte dem til tvangsarbejde - og man foretog lægelige indgreb på dem, kaldet "behandling", uden at bekymre sig om, hvad de selv mente om det, eller om langtidsvirkningerne af det, man gjorde. Det var "samfundets" tarv, man arbejdede for. På sammenmåde med de handicappede. I begyndelsen af 1900' tallet, længe før Hitler og nazisterne, var man i lægevidenskaben dybt inde i overvejelser om, hvordan man skulle afskaffe "afvigelser" - som for eksempel "sindssygdom", "åndssvaghed" og andre medfødte handicaps. Man mente, at disse "afvigelser" lå i det biologisk nedarvede. Og hvis man "rensede" den europæiske race for disse afvigelser, så ville den blive endnu stærkere. Dertil kom, at man begyndte at regne på, hvad alle disse afvigelser kostede "samfundet" (som om det ikke var os alle sammen). og man begyndte offentligt at diskutere, hvad disse afvigere var værd, hvis man brugte pengene på noget andet - altså hvordan man fik "mest for pengene"... Det hører i dag med til god politisk tone, at man ikke "trækker nazikortet", som man siger. At man ikke beskylder andre for nazisme. Det er også dejligt betryggende for offentlige debattører, når den gode tone forbyder sådan noget. Så kommer der ikke nogen og mistænker én for at opildne til hetz mod handicappede - når man nu selv er overbevist om, at det er i samfundets interesse, at man offentligt gør opmærksom på, hvor dyre de handicappede, er… Nøjagtig som den gang. Og alligevel er der en udvikling på vej, som virker så underlig bekendt: Men man har endnu ikke fundet nogen medicinsk kur for visse sygdomme, som er årsag til livslange handicaps. Derimod kan man se nogen af disse sygdomme i fosterdiagnostik - så man kan bevillige sene aborter. Helt hen til 22. uge i svangerskabet… Der bliver da også færre og færre såkaldte "mongoler" - disse kære, meget følsomme og meget sårbare mennesker. Man har ikke spurgt "mongolerne" - de anses nok for ude af stand til at forstå den højere logik i samfundstænkningen… Der må være nogen, der mener, at det liv, som handicappede lever, ikke er værd at leve - at vi er så elendige, umulige og ligegyldige, at vi hellere skulle ta' og forsvinde fra jordens overflade. Og at vi er så dyre for "samfundet" - som vi altså ifølge den tankegang ikke er en del af - at der simpelthen ikke er råd til os. Eller måske er det med tanke på de stakkels forældre, der har deres fulde førlighed, men som skal lide så heftigt under, at deres børn ikke er "normale"… I hele Tyskland var der, i tiden efter 1933, ét sogn - ét eneste - som kollektiv havde taget den beslutning, at man gemte de handicappede væk, så de ikke blev overgivet til myndighederne - med de følger det nu havde. I alle andre sogne handlede man efter ordre - til gavn for samfundet, mente man. Lad os tænke over, hvordan vi vil højtideligholde Holocaustdagen.