Efter kritik: Hjørring Kommune forklarer kursen på handicapområdet
Borgmester og udvalgsformand svarer i dette debatindlæg på kritikken af, at Hjørring ligger blandt landets dyreste på handicapområdet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Det specialiserede socialområde fylder meget i den offentlige debat. Det er forståeligt. Området er komplekst, udgifterne er høje, og det forpligter politisk og ledelsesmæssigt at sikre både kvalitet, faglighed og økonomisk ansvarlighed.
Derfor har Hjørring Kommunes byråd – både i denne og den forrige valgperiode – arbejdet målrettet og systematisk med området, og det har allerede haft en positiv effekt.
Ved at styrke den tidlige forebyggelse og gøre indsatserne mere målrettede, har vi formået at nedbringe de samlede udgifter på det specialiserede socialområde og forsørgelsesområdet med cirka 50 millioner kroner om året.
Området er dog fortsat for dyrt drevet, og det er vi åbne om. Derfor fastholder og forstærker vi de spor, der er lagt. Både interne og eksterne analyser har givet os et præcist billede af, hvad der driver udgifterne, og den indsigt har vi omsat til konkrete handlinger, som vi nu bygger videre på.
Hjørring Kommune er blandt de kommuner i Danmark, der bruger flest penge på voksne borgere med handicap.
I 2025 ligger udgiften på 18.669 kroner pr. borger i den erhvervsaktive alder – svarende til knap 600 millioner kroner årligt.
Det er over 100 millioner kroner mere end i nabokommunen Frederikshavn, som ellers har en sammenlignelig befolkning.
En analyse fra 2025 peger på flere forklaringer:
- For mange borgere er visiteret til dyre botilbud frem for støtte i eget hjem
- Kommunen har haft betydelige udgifter til tomme pladser på botilbud (19 mio. kr. i 2024)
Samtidig er udgifterne steget med over 80 millioner kroner siden 2022, selvom byrådet tidligere har vedtaget en strategi for at bremse udviklingen.
Hjørring Kommune står nu over for at skulle finde besparelser på omkring 30 millioner kroner årligt.
Fortsat behov for omstilling
Blandt andet arbejder vi målrettet med alternativer til botilbud. For nogle borgere kan en fremtid i egen bolig med fleksibel bostøtte være både bedre for livskvaliteten og mere bæredygtig for økonomien.
Vi tager udgangspunkt i borgernes egne ressourcer, håb og drømme, og målet er at undgå, at hjælpen bliver mere omfattende end nødvendigt – for overkompensation gavner hverken borgeren, fagligheden eller fællesskabet. Vi har en grundlæggende tro på, at alle har evner, potentiale og et ønske om at bidrage, og det skal vi understøtte bedst muligt.
Samtidig har vi et skarpt fokus på at justere kapaciteten på botilbud, så vi undgår unødvendig tomgang. Men det skal ske med omtanke og respekt for den enkelte – for man kan ikke bare flytte folk rundt, som var de brikker på et spillebræt.
En klar kurs
Som det fremgår af tallene, bruger vi i dag markant færre ressourcer på det specialiserede socialområde end tidligere. Udgiftsvæksten er blevet bremset, udviklingen bevæger sig i den ønskede retning, og vi har økonomien under kontrol. Det betyder dog ikke, at opgaven er løst – men det viser, at vi har lagt en klar kurs, som vi konsekvent følger op på.
Det er vigtigt at slå fast: Ambitionen er at skabe en fagligt og økonomisk bæredygtig socialindsats, så den nødvendige hjælp også er der i morgen – og i fremtiden.
Vi har taget ansvar. Og vi fortsætter arbejdet – til gavn for både borgerne og fællesskabet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
