Huspianisten med armenske rødder

Den dansk-armenske pianist Marianna Shirinyan kan i den kommende sæson opleves i Hobro hele tre gange - første gang søndag 9. oktober. PR-foto: Nikolaj Lund.

Den dansk-armenske pianist Marianna Shirinyan kan i den kommende sæson opleves i Hobro hele tre gange - første gang søndag 9. oktober. PR-foto: Nikolaj Lund.

Hobro Musikforenings egen "Artist in Residence".

Den ærefulde status er i denne sæson tilfaldet den dansk-armenske pianist, Marianna Shirinyan, som i 2010 modtog DR’s nye klassiske kunstnerpris.

Samme år blev hun hædret for årets bedste danske kammermusik-udgivelse.

At Marianna Shirinyan er blevet udnævnt som "Artist in Residence" indebærer, at det klassiske musikpublikum i Hobro hele tre gange i den nye musiksæson vil få lejlighed til at opleve hendes følsomme og teknisk fremragende pianospil.

Ved den første koncert søndag 9. oktober kommer hun alene med et program, hvor hun i første afdeling spiller spændende og utraditionel musik af Alban Berg, Hosokawa, Mansurian samt klavervirtuosen Busonis bearbejdning af et stykke Bach musik.

Anden afdeling er helliget Chopin.

I november kommer hun Marianna Shirinyan påny til Hobro - denne gang i selskab med Esbjerg Ensemblet.

Og ved sæsonens sidste koncert sidder hun atter ved tangenterne og spiller sammen med den norske violinstjerne Guro Kleven Hagen

Der er offentlig adgang til koncerterne med billetsalg gennem www.himmerlandsbilletten.dk og ved indgangen.

Børn og unge under uddannelse har fri adgang.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst