Huspriserne i Nordjylland stiger mere end i hovedstaden
Det seneste år har nordjyske boligejere kunne se deres huse stige i værdi
Opdateret 05. april 2017 kl. 14:44
NORDJYLLAND: Går du med tanker om at sælge villaen eller rækkehuset, så er der gode nyheder. For der har det seneste års tid været markante prisstigninger på det nordjyske boligmarked, og i den forgangne måned kunne landsdelen prale med landets største prisstigning. Det viser Boligsidens Markedsindeks for februar måned.
Ifølge indekset huskøbere betalt 9277 kroner pr. kvadratmeter i februar måned, og det er en stigning på 2,6 procent i forhold til januar måned, og det er altså den højeste stigning på landsplan.
Det seneste år er priserne på villaer og rækkehuse steget med 6,5 procent, og det overgås kun af priserne i Region Sjælland, der steg med 6,6 procent.
Samtidig er det over landsgennemsnittet, hvor priserne steg med fire procent.
Priserne i Nordjylland er fortsat de laveste i landet, men de er så småt ved at kravle op.
- Det er traditionelt i Nordjylland, at priserne har været lavest, og husene har været sværest at sælge. Nordjyderne er ved at komme på niveau med resten af Jylland, og det er et udtryk for, at de seneste års vækst på markedet nu kommer ud i alle afkroge af landet, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk
På lejlighedsmarkedet er der også gode nyheder. Her koster det i gennemsnit 16277 kroner pr. kvadratmeter, og det er en stigning på 9,6 procent siden sidste år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.