Husrum til gæstekunst

De første to af i alt hele tre påskeudstillinger åbner lørdag i landsbyen St. Brøndum.

Michael Sasserson kan lørdag for første gang invitere til officiel udstilling i sit eget galleri i baghaven i St. Brøndum. Foto: Lars Pauli

Michael Sasserson kan lørdag for første gang invitere til officiel udstilling i sit eget galleri i baghaven i St. Brøndum. Foto: Lars Pauli

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvor der er hjerterum, er der også husrum, og det billede passer præcist på St. Brøndums forhold til kunst og kultur. Den lille landsby har nemlig adskillige udstillingssteder, og det har Michael Sasserson benyttet sig af ved sit gæstebud her i påsken og bidrager også selv med endnu et galleri. Michael Sasserson laver selv fedtstenskulpturer med motiver fra den nordiske mytologi og kommer i løbet af året land og rige rundt for at udstille. - Så møder man mange andre kunstnere, og så er det jo lækkert at bo et sted, hvor man bare kan invitere folk til at komme og udstille, siger Michael Sasserson, som i dag, lørdag, også åbner den første officielle udstilling i sit eget galleri i baghaven på Mølholmvej i St. Brøndum. Det er blevet døbt Galleri Mimers Brønd og blev etableret ved gode venners hjælp i oktober sidste år. Samtidig har han arrangeret en udstilling i landsbyens tidligere mejeri, Katrineholm, som er renoveret af de private ejere og nu bruges jævnligt til større kunstudstillinger. Michael Sasserson har inviteret kunstnerkolleger, som han både beundrer og kan lide: - De er geniale i deres kunst, og så er de bare dejlige at arbejde sammen med! Han har mange store planer for den videre udbygning af Galleri Mimers Brønd. - Der skal jo laves en rigtig Mimers Brønd her foran, og jeg har også talt med Erik Bertelsen om at sætte en bronzestøber op her i haven, fortæller han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.