Hussalg stiger, priser falder

Mæglerkæden Nybolig venter dog prisstigninger de kommende år

Gang i handlen. I tredje kvartal solgte Nybolig 19 procent flere huse i Nordjylland end i tredje kvartal 2012. Til gengæld faldt priserne med tre procent.

Gang i handlen. I tredje kvartal solgte Nybolig 19 procent flere huse i Nordjylland end i tredje kvartal 2012. Til gengæld faldt priserne med tre procent.

NORDJYLLAND:I 3. kvartal blev der solgt fem procent flere villaer og rækkehuse i Nordjylland end de foregående tre måneder. Det viser nye tal, som mæglerkæden Nybolig offentliggør i dag.

I forhold til samme tidspunkt sidste år var stigningen i salget endnu mere markant, idet der blev solgt 19 pct. flere boliger.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på villaer og rækkehuse faldt en smule med 2,6 pct. og ligger 3 pct. under prisen på samme tidspunkt sidste år.

Gennemsnitshus til 1,3 mio.

Prisjusteringen betyder, at en gennemsnitlig villa på 140 kvm nu koster 1.297.000 kr., hvilket er 35.000 kr. mindre mere end i kvartalet før. Nybolig venter dog, at Nordjylland kommer ud af 2013 med en mindre, samlet prisvækst.

- Den bemærkelsesværdige stigning i salget skyldes, at der er kommet flere købere, som har set, at markedet er ved at vende. Udbuddet af boliger til salg er dog fortsat stort, så køberne har meget at vælge imellem, og vi fornemmer, at de generelt er forsigtige. Selvfølgelig er der en grænse for, hvor langt de vil følge priserne op, hvilket den lidt lavere pris er udtryk for, siger Nyboligs pressechef, Kim Pauli.

Han forventer, at markedet vil blive yderligere stabiliseret i de kommende år.

Den seneste boligprisprognose fra Nykredit viser således, at priserne på villaer og rækkehuse i Nordjylland vil stige med 1,4 pct. i 2014 og 1,8 pct. i 2015.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.