Hvad er din bolig værd? Og hvad med naboens?
Indtast adressen og få boligens anslåede værdi at vide med ny hjemmeside
Opdateret 18. september 2015 kl. 14:58
HELE LANDET: Du har sikkert boet i dit nuværende hus i mange år, og nu vil du gerne vide, hvor meget boligen efterhånden er værd. Det kan også være, at du bare er nysgerrig efter, hvad naboen kan få for sit hus. Med bare et enkelt klik kan du nu få stillet nysgerrigheden, uden det koster dig noget.
På en ny hjemmeside indtaster du bare en hvilken som helst adresse, og så får du straks en anslået værdi på boligen.
Det er de fire pengeinstitutter Spar Nord, Nykredit, Sydbank og AL Bank, der ejer Bolighed ApS, som står bag siden.
Bolighed omfatter til at starte med 1,2 millioner danske ejerboliger.
Udover en anslået her-og-nu værdi giver siden blandt andet også et bud på, hvor meget boligens pris stiger i løbet af et år. Samtidig kan du sammenligne med de anslåede værdier på husene i resten af nabolaget.
En række boligtyper herunder andelsboliger og lejeboliger kan endnu ikke findes på siden.
Sådan bliver boligens anslåede værdi beregnet:
Hvis du for nyligt har købt ejendommen i almindelig fri handel gennem en ejendomsmægler, tager vi udgangspunkt i den købesum, Skat har registreret.
Hvis du har fået et bud på din boligs værdi via Nyboligs BoligVærdi app og overført den til Bolighed, tager vi udgangspunkt i denne BoligVærdi.
Hvis ingen af ovenstående, tager vi udgangspunkt i en maskinel beregning, der baserer sig på offentligt tilgængelige oplysninger om boligen, bygningen, matriklen, beliggenheden og lokalområdet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.