Hvad skal barnet hedde?
På landsplan er svaret oftest Peter eller Anne, men sådan er det ikke i Nordjylland
NORDJYLLAND: Region Nordjylland bugner af mænd, der hedder Jens. Faktisk er der 7230 af slagsen, hvilket gør Jens til det mest benyttede fornavn i regionen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Topscoreren hos kvinderne er Kirsten, som findes i 4943 unikke udgaver.
Selvom Jens og Kirsten løber med den samlede sejr, så er der også andre navne, der byder sig til i statistikken. Blandt de yngste nordjyder er det eksempelvis Magnus og Emma, der dominerer.
Poul og Inger
Her får du overblikket over de meste populære navne i Region Nordjylland fordelt på alder:
1-9 år: Magnus (885) og Emma (806). På landsplan: Mikkel og Emma.
10-19 år: Mathias (1.404) og Emma (1.047). På landsplan: Frederik og Julie.
20-29 år: Martin (1.166) og Camilla (1.026). På landsplan: Martin og Camilla.
30-39 år: Thomas (1.512) og Mette (1.398). På landsplan: Thomas og Mette.
40-49 år: Henrik (2.220) og Helle (1.798). På landsplan: Henrik og Helle.
50-59 år: Jens (1.596) og Hanne (1.520). På landsplan: Jan og Susanne.
60-69 år: Jens (1.821) og Kirsten (1.875). På landsplan: Jørgen og Kirsten.
70-79 år: Poul (918) og Inger (936). På landsplan: Jørgen og Kirsten.
80-89 år: Jens (458) og Anna (623). På landsplan: Hans og Anna.
90-99 år: Jens (93) og Anna (206). På landsplan: Hans og Anna.
* Kilde: www.dst.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.