- Hvad skal vi bruge bygningen til

Fremtidig anvendelse af nedlagt plejecenter i Hune til debat på borgermøde

15
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HUNE:Lukningen af Hune Plejecenter var ikke til debat på borgermødet i Kulturhus Blokhus tirsdag aften. I stedet skulle mødet handle om fremtiden. Hvad kan bygningen, som Jammerbugt Kommune har lejet af Nørresundby Boligselskab frem til 2032, bruges til.

Socialdirektør Hanne Madsen forklarede, at bestemmelserne siger, at fremtidig benyttelse skal passe til den hidtidige anvendelse - altså noget med ældre. Kan det ikke lade sig gøre, er der mulighed for anden anvendelse, men så skal brugen revurderes hvert andet år.

Socialudvalget har allerede fået flere henvendelser, bl.a. fra Autisme Konsulenterne, som vil benytte stedet som bolig for folk med Asbergers Syndrom.

Der er kommet forslag om vandrerhjem i det tidligere plejecenter, om seniorboliger og et hospice.

Og der er også kommet et forslag om udlejning til handicaporganisationerne, som kan bruge stedet som ferieboliger.

De knap 100 fremmødte havde også mange forslag.

Jørgen Vinther Nielsen, formand for Hune-Blokhus Pensionistforening:

Vi har brug for beskyttede boliger. Vi er mange tilflyttere, og vi er ikke flyttet til Hune-Blokhus for at blive forflyttet igen.

- Lad os få et oldekolle, sagde Gunnar Pedersen fra borgerforeningen og tilføjede, at det vil kræve en investering på 2,5 - 3 mio. kr.

- Jeg synes, vi skal lave landets første oldekolle for singler, lød forslaget fra Kurt Poulsen, mens Inger Dueholm, Ingstrup, kunne forestille sig en rehabiliteringsenhed med genoptræning.

Med udsigt til, at ældre udskrives hurtigere og hurtigere fra sygehusene og dermed behov for pladser til efterbehandling i lokalområderne undrede Steen Holm sig over, at det haster med at få nedlagt plejehjemmet i Hune.

- Er det rettidig omhu at nedlægge plejehjemspladser, når vi snart får brug for pladser til de ældre, som tidligt sendes hjem fra sygehuset, sagde han.

Ejler Winkel kunne godt følge Steen Holms tanker.

- Men vi ved ikke, hvornår vi får brug for de ekstra pladser, og vi har ikke råd til at have tomme boliger stående i et par år, sagde han.

Aftenens største bifald tilfaldt Susan Støyer, som foreslog, at det nedlagte plejecenter i fremtiden bruges til - et plejecenter.

- Et godt forsøg, men det forslag får ikke høj prioritet, lød det fra Ejler Winkel.

3. maj har socialudvalget fremtiden for plejehjemsbygningen på dagsordenen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.