Lokalpolitik

Hvad vil staten med udkanten?

Thisted Museum bliver center for nyt samarbejde mellem SDU og museerne om flere undersøgelser

Nedrivningspuljen har været et af de meget populære tiltag for at skabe ny udvikling i landdistrikterne, og derfor bliver en mere social- og kulturhistorisk undersøgelse af dens betydning et af de nye udkantsprojekter. Arkivfoto: Diana Holm
Nedrivningspuljen har været et af de meget populære tiltag for at skabe ny udvikling i landdistrikterne, og derfor bliver en mere social- og kulturhistorisk undersøgelse af dens betydning et af de nye udkantsprojekter. Arkivfoto: Diana Holm diana.holm@nordjyske.dk

THISTED: Museet i Thisted bliver nu sekretariat for et nyt - formentlig - flereårigt forsknings- og formidlingsprojekt, som har fået navnet ”Udkanten - set fra udkanten”, skriver Thisted Dabblad tirsdag.

Det er etnograf Mie Buus, som på museets vegne skal lede sekretariatet, og som har været med til det indledende samarbejde og har arbejdet på det forprojekt, der ligger til grund for en ny bevilling.
Fire museer - foruden Museet for Thy og Vester Hanherred er det Lemvig Museum, Vesthimmerlands Museum og Museum Lolland-Falster - har arbejdet sammen et stykke tid med henblik på at få lavet forskellige kulturhistoriske og sociale undersøgelser omkring udkanten:
- De makroøkonomiske konsekvenser er mere belyst allerede, fortæller Mie Buus.
Ikke mindst hos Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet (SDU), som de fire museer nu har indledt et samarbejde med. Det samarbejde skal igen udvides med museer i samtlige de 16 kommuner - herunder også Mors, Skive og Struer - som Indenrigsministeriet har defineret som udkantskommuner, om end med forskellig status:

Godt klædt på

- Museerne har jo i forvejen i mange år beskæftiget sig med disse landdistrikter, så vi er klædt godt på til at gå i gang med arbejdet, siger Mie Buus.

Foreløbig har hun nogle konkrete projekter på banen. Og de vil hen ad vejen formentlig blive til flere.
Den såkaldte nedrivningspulje er det oplagt at se på, mener Mie Buus. De økonomiske sider er undersøgt, men nu vil man kigge på de mere sociale. Hvad blev de bygninger tidligere brugt til? Hvordan oplever naboerne, at de bliver revet ned? Skaber nedrivningerne mere lokalt arbejde? Og hvad er det fremadrettede perspektiv?
Næste projekt er en komparativ analyse mellem egnsudviklingen i 1960’erne, der fulgte af 1958-loven om egnsudviklingsstøtte, og så den moderne egnsudviklingsstøtte med penge fra såvel EU som den danske stat, og der er endda et nyoprettet udkantsministerium, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Men er der en plan?

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden