Hval-skelet havner i Hirtshals

Mogens Gade (V) skuffet over, at Jammerbugt blev forbigået

Foto: Mette Nielsen
Foto: Mette Nielsen Mette Nielsen

Opdateret 04. marts 2016 kl. 06:10

JAMMERBUGT: Skelettet fra den strandede finhval ender ikke i Jammerbugt Kommune.

Borgmester Mogens Gade (V) har modtaget en mail fra Naturhistorisk Museum, der slår fast, at det i stedet bliver Nordsøen Oceanarium, der kommer til at nyde godt af attraktionen.

- De har ud fra en faglig vurdering besluttet, at skelettet præsenteres bedst hos Nordsøen Oceanarium. Men de takkede os for interessen, fortæller en skuffet Mogens Gade.

- Jeg synes jo godt, at man kunne have opstillet nogle krav for os, så vi kunne have haft mulighed for at kæmpe for at beholde skelettet. Så jeg er ærgerlig over, at vi ikke har fået muligheden for at bevise, at vi kunne passe på sådan et hvalskelet.

Blokhus-kræfter kæmpede

Med afsæt i Blokhus har der været gjort ihærdige forsøg på at forsøge at fastholde finhvalen lokalt - men vinterferiens helt store turistmagnet bliver altså i fremtiden hjemmehørende 50 kilometer længere mod nord i Hirtshals.

- Jeg vil gerne takke for den fælles kamp, vi har haft i Jammerbugt. Der har ligesom været en folkestemning, der mente, at den burde være her, siger Mogens Gade som glæder sig over, at skelettet ikke kommer til at samle støv uden for landsdelen.

- Når alt kommer til alt, så er jeg faktisk tilpas med, at hvalen trods alt havner i Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden