Ældreforhold

Hvem fandt Kurt død?

To borgere fra Hirtshals mener, at Hjørring Kommune gav aktiv dødshjælp. De mener også, at kommunen giver forkerte oplysninger i sagen

Kurt Højmark Jensen boede i Færøgade i de sidste mange år af sit liv. Her blev besøg fra hjemmehjælpere en fast del af hverdagen, og Kurt Højmark Jensen og Poul Erik Nielsen kom til at kende personalet godt. Foto: Mette Nielsen
Kurt Højmark Jensen boede i Færøgade i de sidste mange år af sit liv. Her blev besøg fra hjemmehjælpere en fast del af hverdagen, og Kurt Højmark Jensen og Poul Erik Nielsen kom til at kende personalet godt. Foto: Mette Nielsen

Opdateret 23. juni 2022 kl. 11:38

HIRTSHALS: I en omstridt sag fra Hirtshals mener to borgere, Poul Erik Nielsen og Mette Præstegaard, at Hjørring Kommune har givet direkte forkerte oplysninger om, hvem der fandt deres ven Kurt Højmark Jensen død sidste sommer.

- Det var Kurt yndlingshjemmehjælper, der fandt ham. Og det var hende, der ringede efter de andre hjemmehjælpere. Jeg var der selv, siger Poul Erik Nielsen, som kan huske den morgen sidste sommer ganske tydeligt.

Han og Mette Præstegaard har klaget til Patientombuddet, fordi de mener, at kommunen gav Kurt Højmark Jensen morfin, selv om han ikke havde smerter, og at denne behandling endte som aktiv dødshjælp. Dette har Hjørring Kommune dog afvist. Man fandt det slet ikke nødvendigt at give morfin, fastslår Hjørring Kommune.

Modstridende oplysninger

I en redegørelse til Patientombuddet forklarer Hjørring Kommune, at det var en helt anden hjemmehjælper, der fandt Kurt Højmark Jensen død.

NORDJYSKE har opsøgt Kurt Højmarks yndlingshjemmehjælper. Hun siger, at hun ikke kan huske den morgen, og at hun ”gerne vil holde sig neutral”.

Sundheds- og ældrechef Anne Krøjer fra Hjørring Kommune afviser, at den pågældende hjemmehjælper var i lejligheden.

”Jeg er oplyst om, at (navnet på den omtalte hjemmehjælper, red) skulle have været til stede den pågældende morgen, men blev omdirigeret idet der i forvejen var to ansatte fra Hjørring Kommune til stede”, skriver hun i en mail til NORDJYSKE.

Dette strider dog imod, hvad hjemmehjælperen har fortalt NORDJYSKE. Hun har gentagne gange oplyst, at hendes kolleger har fortalt hende, at hun var hos Kurt Højmark den dag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden