Hvem sagde omstillingsparat

"Flytte til Singapore? Det tror jeg slet ikke Boris og jeg er parat til, vi har lige set på et halvt hus i Valby". En af afsnittets fine replikker, som jo ikke bare karakteriserer Eva, der sagde ordene, men også hele vores danske befolkning, der nok stadig ikke rigtig er parat til at anerkende arbejdsgivernes endeløse trusler om at flytte deres virksomheder til udlandet, hvis vi andre ikke vil gå ned i løn, droppe St. Bededag og arbejde til vi er 80 uden udsigt til efterløn. Nogle dage er man bare meget lidt omstillingsparat. Men med den nye bestyrelsesformand, Alf Thyregod, er der jo unægtelig kommet røre i andedammen. Dejan Cukic er helt vidunderlig som den ildsprudende psykopat af en had- og grådigheds-drevet fribytter højt oppe i bestyrelses-hierarkiets fødekæde. Hans sætter helt nye standarder med sine afsindige raserianfald ved den mindste anledning. Og så på en herlig kontrastbaggrund af kernedansk afslappet "klap lige hesten"-mentalitet. Hjemme hos Johannes Dam tager konen, Jette, fyringen fra formandsposten roligt. Hun er nærmest ved at dø af grin over, at SanaFortis vil have firmabilen retur med det samme. Johannes synes, at hun og hendes søstre har en noget speciel humor - men har også nok lige glemt Bodil Jørgensens sønderjyske oprindelse, som vi jo kender så godt fra Rytteriet. Hvem sagde det? "Hamsteren" hedder afsnittet - og det er der jo en grund til. Blekingegadebandens mødeprotokol lå på bunden af hamsterburet, og det fik temmelig fatale konsekvenser - først for Rosa, så for Leif den Lykkelige og til sidst for plastik-kirurgerne, ikke mindst. Det var ikke det mest hensigtsmæssige for deres planer om at nedtone deres revolutionære fortid. De deler jo ikke helt deres gamle kammerat, Leifs, opfattelse: at det er urimeligt, at de tre slet ikke er nævnt i bogen om Blekingegadebanden. Claus har fået depressionskomediens første egentlige depression og krammer nu et træ, mens han påtager sig skylden for alt, også krige og klimakatastrofer. Imens har direktør Niels endelig fuldt ud indset, hvor vigtigt et aktiv Johannes og hans etiske værdier var for virksomheden. Ansigt til ansigt med den rå røverkapitalisme, som Thyregod repræsenterer, er han ikke i tvivl. Hans respekt for den nye formand fordamper også i takt med formandens grovheder. "Er hun sådan en, der siger tak bagefter?". Perler på rad: Flemmings råd om, hvordan man klarer en pinlig sag i erhvervslivet (og i politik): Benægt alt. Nå, men så læg jer fladt ned - og fyr den ansvarlige, voila! - eller læg afstand til angriberen. Beskyld ham for misundelse og psykisk ustabilitet. Eller Lykkes opregning af vejen frem i faget: Vær enig med ledelsen, og hvis der kommer en ny ledelse, så ret ind. "Er det ikke det, der hedder karriere", spørger Maja. Så smukt at se Admiralens vise få en lille renæssance i Lykkes drøm. Det var i det hele taget noget af et perle-afsnit med masser af udvikling og store spring fremad i handlingen og karakterudviklingen. Det lykkes Thyregod at få karaktermyrdet Johannes på tv, så aktionærerne endelig skifter side, selv ATP. Det var stor kunst at høre ham gå i selvsving over udviklingen på aktie-kurven: "Det er et meget fascinerende øjeblik - ligesom når man sidder hos sin døende... Er det nu det sker? Er det nu?" Men det sker ikke! Der mangler stadig en sølle procent, før der kan sælges ud til Singapore. Og det er, viser det sig, de sønderjyske piger, Jette Dam og hendes søstre, stifterens døtre, der sidder på den aktiepost. Og de er stødt over det med bilen. Lars Borberg, Lars.borberg@nordjyske.d. Lykke 16: "Hamsteren". Manuskript: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Instruktør: Jesper W. Nielsen. Fotograf: Erik Zappon DR1 og DR HD, søndag aften kl. 20.00. Sendes som forsøg med synstolkning på DTT og kabel tv. Sendes også 1. marts kl. 00.15, 4. marts og 13. marts.