Hvem skal have skolepengene tilbage?

Hjørring Kommune flytter rundt på hele forvaltninger i øjeblikket - i den proces kan noget blive væk, blandt andet bogstaver ...

Thomas
Hvad r det nu, der mangler ...
Hirtshals 1. juni 2012 11:08

HIRTSHALS: Det er menneskeligt at fejle.Man lærer af sine fejl. Hvis man aldrig begår fejl, så er det fordi, at man ikke tør prøve noget nyt. Der er masser af udsagn, der stiller fejl i et positivt skær - og en skønne dag skal Hjørring Kommune da også nok blive tilgivet for en lille skilte-brøler, der netop er begået i Hirtshals. Men nævnes, det skal den alligevel. I forbindelse med ombygningen af Codanhus i Hjørring, så er børne- og undervisningsforvaltningen rykket ind på Ulvkærskolen i Hirtshals. Det var en af de skoler, der blev lukket med henvisning til, at fagligheden skulle have et boost, så der blev råd til at give alle elever det vejledende timetal på skoleskemaet. Kigger man lidt nærmere på skiltet, så må politikerne i byrådet konstatere, at frugterne af den nye skolestruktur endnu ikke kan plukkes ... Billedet er i øvrigt taget af en vaks borger fra Horne-området, nemlig Bodil Christensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...