Hvem vil købe en brugt isbryder?
Forsvaret sætter Thorbjørn, Danbjørn og Isbjørn til salg
FREDERIKSHAVN: Står du lige og mangler en isbryder på fx 2345 ton og med 6360 hestekræfter, så har du chancen for at købe en nu. Forsvaret har nemlig besluttet at sælge statens tre store isbrydere Danbjørn, Thorbjørn og Isbjørn, der i dag har base i Frederikshavn.
Salget sker, fordi der netop er trådt en ny lov i kraft, så det fremover bliver private firmaer og ikke staten, der skal stå for isbrydning i Danmark.
Hvem der skal købe de tre isbrydere, er højst usikkert. Det bliver næppe en dansk køber. Sidste gang alle tre isbrydere var i aktion samtidig, var i isvinteren 1995-96, og med klima-forandringerne er der ikke udsigt til, at der bliver brug for isbrydere i den kaliber herhjemme fremover.
- Jeg aner ikke, hvem der kan tænkes at melde sig som køber, og hvad prisen bliver. Måske de kan komme ud og arbejde i Den Botniske Bugt eller et andet lige så koldt farvand, foreslår Bjarne Laustsen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet.
Hver af de tre isbrydere har en besætning på fire mand året rundt. I de efterhånden sjældne perioder, de er ude og bryde is, er besætningen 26 mand pr. skib.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.