bibliotek og museum

Hver anden medarbejder på Arken har været vidne til krænkelser

39 medarbejdere har været vidne til krænkende adfærd de seneste 18 måneder, viser undersøgelse af Arken.

Gennem de seneste 18 måneder har halvdelen af medarbejderne på kunstmuseet Arken været vidne til krænkende handlinger.

Det er én af konklusionerne i en undersøgelse af arbejdsmiljøet, der er lavet i kølvandet på kritik fra medarbejdere sidste år.

Det skriver Arken i en pressemeddelelse.

De krænkende handlinger dækker eksempelvis over truende adfærd, trusler om fyring, uønsket seksuel opmærksomhed og fratagelse af arbejdsopgaver.

Det er i alt 78 nuværende og tidligere medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen. 108 medarbejdere er blevet spurgt.

39 medarbejdere har svaret, at de har været vidne til krænkende handlinger.

Senere på måneden vil undersøgelsen blive fremlagt for museets medarbejdere.

En leder på kunstmuseet Arken fratrådte i slutningen af november sin stilling, efter at tyve medarbejdere har klaget over et det, der blev betegnet som et "psykisk terroriserende" arbejdsmiljø.

Museet har hyret konsulenthuset Crecea til at lave undersøgelsen. Det var også Crecea, der sidste år undersøgte klager over arbejdsmiljøet på kunstmuseet Aros i Aarhus.

Den undersøgelse konkluderede, at der havde været ledelsesmæssige problemer og krænkelser på Aros og førte til, at direktør Erlend Høyersten forlod museet.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden