sundhed og skønhedsprodukter

Hver fjerde af de coronaindlagte ventes indlagt af anden årsag

I primo februar venter SSI mellem 150 og 360 daglige nyindlæggelser, hvoraf en del skyldes andet end corona.

I den resterende del af vinteren ventes en betydelig del af de personer, der indlægges med corona, at blive indlagt på grund af andet end corona.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Konkret skønner SSI, at op mod 25 procent af de personer, der bliver indlagt med corona, ikke indlægges på grund af behov for coronabehandling.

Det vil sige, at de blot er testet positive for corona, i forbindelse med at de er blevet indlagt på grund af anden sygdom.

SSI skønner også, at antallet af daglige nyindlæggelser vil ligge på mellem 150 og 360 i starten af februar.

Til sammenligning har der de seneste to dage været over 200 nyindlæggelser om dagen. Mandag var der hele 229 nyindlæggelser, som er det hidtil højeste for et døgn under epidemien.

Fra SSI understreger direktør Henrik Ullum, at skønnet for nyindlæggelser skal tages med forbehold.

Det skyldes fortsat store usikkerheder omkring omikronvarianten, siger han.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden