Hver tiende vælger har aldrig sat kryds
Indvandrere, socialt udsatte og unge bliver væk fra stemmeurnerne
- Det er et kæmpe problem, at vi har en gruppe borgere, der basalt set har valgt demokratiet fra, siger valgforsker på Københavns Universitet, professor Kasper Møller Hansen, til Avisen.dk.
Sammen med en gruppe kollegaer står han bag ny omfattende forskning, der viser, at rundt regnet ti procent af vælgerne ikke har stemt ved de seneste fire valg.
Via registerdata fra Danmarks Statistik kombineret med borgernes faktiske valgdeltagelse på baggrund af valglisterne ved folketingsvalget i 2015, kan forskerne tegne et ret præcist billede af sofavælgerne.
Det er kontanthjælpsmodtageren og førtidspensionisten fra for eksempel Slagelse eller Lolland, der stemmer med fødderne. Det er de socialt udsatte unge i begyndelsen af tyverne, hvis forældre er på overførselsindkomst. Som børn har de unge aldrig været med mor og far nede at stemme på det lokale rådhus, og derfor har de ikke nogle rollemodeller. Og det er indvandrerne og efterkommerne i socialt udsatte boligområder som Tingbjerg, Gjellerup-parken og Vollsmose, der bliver hjemme i sofaen fremfor at gå ned på det lokale stemmested.
- Det er ret bekymrende, at vi har en gruppe på de her ti procent, der aldrig stemmer, siger Kasper Møller Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.