Hverdag uden stress
Lola Jensen gæster Stenum 18. januar
STENUM: "Hverdagens rutiner sat på humoristisk spids". Det vil Lola Jensen gøre onsdag 18. januar.
Lola Jensen kommer ind på job, familie og børn - at få det hele til at hænge sammen.
- Du kender godt situationen. Hverdagen bliver til en stressende trædemølle, påpeger Lola Jensen. Det findes både på arbejdet og hjemme i privaten.
- Der er visse ting, som bare skal gøres i hverdagen, påpeger Lola Jensen. Men derfor behøver det hele ikke blive gråt og træls. Det er muligt at møde hverdagen med en mere positiv indstilling. Hvis du behersker dette, vil du opleve en fornyet familie- og arbejdsglæde og trivsel. Således at (næsten) hver dag bliver til en god dag.
Hun vil blandt andet give svaret på, hvor den øgede stress i hverdagen kommer fra, og give sit bud på, hvordan den kan håndteres og mindskes.
- Tænk hvis det kunne lykkes med større sammenhæng mellem job, familie og børn.
- Tænk hvis du kunne være den bedste del af dig selv hver dag. Det ville være godt, mener Lola Jensen.
Hun fortæller om hverdagens mål og ønsker kan stemme overens med handlingerne.
Hun giver råd til, hvordan man kan få overblik, øget overskud samt større familie- og arbejdsglæde.
Lola Jensen vil også fortælle om morgenstund, afgang til job, skole, daginstitution, tiden efter fyraften fra måltid til sengetid.
Lola Jensen er socialpædagog, familievejleder, foredragsholder, forfatter til flere bøger samt familievejleder på TV2’s "Go’morgen" med videre.
I sin hverdag møder hun en masse spændende mennesker og bekendtskaber, der har givet hende en erfaring omkring børn og deres forældre, job og familieliv, dialogen og dens finurligheder.
Denne erfaring har hun lovet at formidle på en humoristisk måde.
- Forældre i dag er fantastisk opmærksomme på det med børn, men det er ikke altid at tanke og handling kommer til at stemme overens på grund af travlhed og usikkerhed, påpeger Lola Jensen.
Højskoleforeningen Vendsyssel og Stenum Kulturhus er arrangør af arrangementet, der holdes i Stenum Kulturhus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.