Hvetbokoret på plejecenter
Torsdag 23. marts havde Hvetbokoret lagt vejen forbi Birkelse plejecenter, og der var lagt op til en hyggelig aften med korsang og fællessang.
De fremmødte blev budt velkommen af næstformanden for Plejecentrets Venner, Dagny Justesen, og vennerne arrangerer året igennem mange forskellige oplevelser, til glæde for plejecentrets beboere.
Koret består af 25 sangere, og alderen af deltagerne er i den høje ende med alderspræsidenten på 96 år, Søren Andreasen. Koret ledes af Lisbeth Sørensen og gav et udsnit af den danske sangskat.
Bagefter var der mulighed for fællessang styret af Aage Ravn med mange sange ønsket af deltagerne. En rigtig hyggelig aften, som alle nød, også plejehjemshunden Ib, som hele aftenen sad hos Villy Winde og befandt sig godt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.