Hvid for en dag er blevet en succes

I de første 11 måneder af 2013 har 17.000 danskere købt dagsbeviser til privat brug af gulpladebil

Siden nytår har det været muligt at købe en bil på gule plader fri til privat benyttelse. Det har 17.000 danskere benyttet sig af.

Siden nytår har det været muligt at købe en bil på gule plader fri til privat benyttelse. Det har 17.000 danskere benyttet sig af.

NORDJYLLAND:Køb et dagsbevis til 225 kroner og få ret til at bruge din bil på gule plader til privat kørsel i ét døgn fra kl. 0.00 til kl. 23.59.

Det tilbud har 17.000 danskere benyttet sig af i årets første 11 måneder, svarende til 52 om dagen. Det viser en opgørelse, som Skat har foretaget pr. 26. november i år.

Ordningen med dagsbeviser har eksisteret siden nytår og blev indført som en del af en pakke, der skulle smidiggøre reglerne omkring gule plader.

Af de godt 17.000 dagsbeviser er 80 pct. solgt til privatpersoner, mens 20 pct. er solgt til virksomheder.

- Det er glædeligt, at private såvel som selvstændigt erhvervsdrivende har taget den nye ordning til sig i så stort et omfang. Det viser tydeligt, at der har været et behov, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

- Tidligere har der været gråzoner i lovgivningen, og uautoriseret privat benyttelse af gulpladebiler har været hyppig årsag til bøder og afgifter fra Skat. Nu kan man med sit nem-id i hånden købe bilen fri af gulpladetilstanden for én dag. Det er på én gang ganske simpelt og - med de nye tal in mente, - også meget efterspurgt hos ejere og brugere af gulpladebiler, siger Bo Sandberg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden