Hvidbjerg Bank til Hurup
Pengeinstituttet fra Thyholm åbner en filial i Hurups gågade i midten af august
HURUP/HVIDBJERG: Hvidbjerg Bank med hovedsæde på Thyholm åbner i midten af august en filial i Hurup.
Derved får Hurup atter to pengeinstitutter efter at Nordea, Danske Bank og Sparekassen Vendsyssel på bare to år har forladt byen.
Fremover vil Hvidbjerg Bank sammen med Sparekassen Thy være synlige i bybilledet.
- Vi har haft mange opfordringer fra vores kunder i Sydthy. Så nu prøver vi at se, siger kundechef Jens Odgaard.
Det nye pengeinstitut åbner lørdag formiddag 17. august med grillmad og andet godt i lokalerne på Bredgade 133, hvor børnetøjsbutikken Fidusen-Musen tidligere holdt til.
- Vi har valgt en utraditionel måde at holde åbent på. Vi har åbent tirsdag og torsdag fra kl. 17 til 19. Her vil vi se på, hvordan vi bliver taget imod, siger Jens Odgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.