Spanien

Hvidt brød giver kilo på sidebenene

Hænger du fast i det daglige franskbrød, så er du næsten sikker på at tage på

Arkivfoto: Michael Bygballe

Arkivfoto: Michael Bygballe

SPANIEN:En nybagt tebolle eller et stykke frisk franskbrød med smør er en fristelse, som mange mennesker har svært ved at modstå.

Og måske er det da heller ikke så slemt at spise det hvide brød, hvis det kun sker en sjælden gang imellem.

Men foretrækker du det hvide brød til hverdag, så er du næsten sikker på, at vægten stiger, skriver news.health.com ifølge bt.dk.

Forskere på Navarra Universitetet i Spanien har i et studie påvist, at personer som udelukkende spiser hvidt brød - og gør det mere end to gange om dagen - har 40 procent større risiko for at lide af overvægt end de, der blander det hvide brød med fuldkorn.

- Et indtag af hvidt brød i størrelsen to portioner eller mere om dagen, er direkte forbundet med risikoen for at blive overvægtig eller fed, siger professor bag studiet Miguel Martinez-Gonzalez ifølge bt.dk.

Ved at tilføje kosten fuldkornsbrød, minimerer du risikoen for at blive overvægtig.

Fuldkornsbrød kan både være af franskbrødstypen og det klassiske rugbrød.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.