Hvilsom: Jeg beviste, hvad jeg kan
Hobro-angriberen var godt tilfreds med sin indsats i 5-0 sejren mod Silkeborg
HOBRO: Mads Hvilsom var endnu en spiller, der gjorde sig særdeles godt bemærket i Hobros 5-0-sejr over Silkeborg søndag eftermiddag.
Angriberen missede næsten hele sidste sæson på grund af en korsbåndskade. Søndag blev han dobbelt målscorer, da han scorede til 2-0 og 4-0 i 1. divisionskampen.
- Jeg har længe drømt om at komme tilbage og gøre det godt, og i dag (søndag, red.) synes jeg, at jeg beviser, hvad jeg kan. Jeg er utrolig glad og stolt, siger han.
Forventede hård modstand
Det var nok de færreste, der havde forudset kampens resultat, og Mads Hvilsom var da heller ikke en af dem.
- Når man møder et hold som Silkeborg, forventer man hård modstand, fordi det er en Superliga-nedrykker, så vi havde nok ikke helt troet på 5-0, griner han.
- Men i øjeblikket føler jeg, at lige meget hvem vi møder, så klarer vi det. Jeg stoler rigtig meget på holdet, fortæller han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.