Hvilsom ser frem til FCM-møde
Superliga-topscoreren sender gerne de gamle klubkammerater hjem med nederlag
HOBRO: Mads Hvilsom blev i sine helt unge år hentet fra FC Roskilde til akademiet i FC Midtjylland. Han var et lysende talent, og midtjyderne valgte at give ham superligadebut i en alder af 16 år og 225 dage - på det tidspunkt den yngste nogensinde.
Fredag aften står han så over for sin tidligere klub, når han med sine nuværende holdkammerater i Hobro IK tager imod Superligaens tophold på DS Arena.
- Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har brugt en masse år af mit liv i den klub, så det bliver da rigtig, rigtig spændende at få dem på besøg, siger Mads Hvilsom.
Helt nøjagtigt syv år af Mads Hvilsoms liv blev brugt i FC Midtjylland - fra han var 14 til han var 21.
Herefter forlod han klubben, fordi han ikke kunne få sin kontrakt forlænget. Klubben mente simpelthen ikke, at Mads Hvilsom var god nok.
- Jeg var heller ikke god nok. Men det er klart, at det giver noget ekstra motivation op til sådan en kamp. Jeg ved ikke, om jeg har noget, som jeg decideret skal modbevise, men det kan ikke undgås, at følelserne kommer lidt mere til udtryk, siger Mads Hvilsom.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.