Hvin og skrål over Christopher
Lang kø i Aalborg for at få autografer fra den meget populære popsanger
Opdateret kl. 19:46
AALBORG: Der var både skrig og tårer, da popfænomenet Christopher torsdag eftermiddag skrev autografer i indkøbscentret Shoppen i Aalborg.
Den 22-årige sanger er særdeles populær, og hundredvis af fortrinsvis piger var mødt op for at få et glimt af Christopher, og de mest ihærdige havde stået i kø i flere timer for at få en autograf og et billede af ham.
Der var kø helt fra indgangen og ned til Elgiganten, og der var rigtig mange piger med skoletasker på ryggen. Enkelte fans havde endda en gave med til sangeren. Nogle opgav at stå i kø for at få en autograf af Christopher og nøjes bare med et glimt af den 22-årige sanger.
Torsdag aften spiller Christopher en intimkoncert på Restaurant Fusion i Aalborg. Koncerten er arrangeret af ANR, og 200 heldige lyttere har fået billet til det eksklusive arrangement, og der er ikke flere billetter til koncerten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.