Forsikringer

Hvis du mangler forsikringen: Ny frist for at undgå dyre dagbøder

Fra 24. januar koster det 250 kroner om dagen at mangle den lovpligtige ansvarsforsikring

50.000 køretøjer kører rundt uden at have forsikringen i orden. Arkivfoto: Torben Hansen
50.000 køretøjer kører rundt uden at have forsikringen i orden. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:45

Det var egentlig meningen, at ejere af biler, motorcykler og knallerter, som mangler den lovpligtige ansvarsforsikring, ifølge en ny lov skulle have hostet op med 250 kroner om dagen i dagbøder fra 1. januar. Men nu er fristen forlænget, skriver If Skadeforsikring i en pressemeddelelse.

Opkrævningen skulle være trådt i kraft 1. januar 2019, men DFIM, der står for opkrævningen, har forlænget fristen tre uger på grund af ekstraordinært mange henvendelser fra folk, som har fået varsel om dagbøderne.

- De op mod 50.000 ejere af køretøj uden ansvarsforsikring har derfor stadig mulighed for at få bragt orden i sagerne ved at kontakte et forsikringsselskab og derved slippe for de omsig-gribende bødeudgifter, oplyser Birgitte Ringbæk, informationschef hos If Skadeforsikring.

50.000 biler, motorcykler, knallerter og varebiler kører rundt uden den lovpligtige ansvars-forsikring.

Dagbøderne bliver uddelt indtil der er købt ansvarsforsikring på køretøjet eller indtil det er anmeldt og nummer-pladerne afleveret til SKAT. Men gælden forsvinder ikke af den grund.

- Når først dagbøderne begynder at tikke ind efter den 24. januar, så skal denne gæld ud af verden, før du kan købe en ansvarsforsikring hos et forsikringsselskab. Man pålægger derfor sig selv en væsentlig ekstraudgift, hvis man ikke får styr på forsikringen med det samme, forklarer Birgitte Ringbæk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden