Hvor bliver FN af?

Trods forfølgelser af de tidlige kristne, kom det kristne evangelium imidlertid til at gå sin sejrsgang over hele jorden, og som en praktisk sidegevinst til den sejrsgang fulgte bl.a., at den ganske verden har måttet antage Kristi fødsel som udgangspunkt for vor tidsregning. Ud fra kristen tankegang fødtes først Den amerikanske Uafhængighedserklæring af 4. juli 1776, hvori nævnes det enkelte menneskes "visse umistelige rettigheder som liv, frihed og stræben efter lykke". Senere kom den franske Erklæring om menneske- og borgerrettighederne af 26. august 1789, som fastslog det enkelte menneskes lighed for loven, personlige frihed samt religions- og ytringsfrihed. Som en lære af Anden Verdenskrigs rædsler stiftedes Forenede Nationer, hvis pagt i sin indledning slår fast - inspireret af ovennævnte erklæringer - at den vil styrke og fremme respekten for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion. Vist er medlemskab af FN åbent for alle fredselskende nationer. Men dette medlemskab kan fortabes, dersom en nation vedblivende krænker FN-pagtens grundprincipper. Det er derfor ufatteligt, at denne fortabelse ikke for længst er bragt i anvendelse for visse nationer, som på det nærmeste har gjort sig til mestre i bl.a. forfølgelse af egne borgere, blot fordi de er kristne. På listen over de 50 nationer, hvor forfølgelse af kristne er mest markant, er langt det overvejende antal muslimske lande, bl.a. Egypten, Irak, Iran, Saudi-Arabien, Syrien og Tyrkiet på trods af, at netop disse lande står som medstiftere af FN. Deres mangeårige og vedholdende overtrædelse af FN's grundprincipper burde betyde fortabelse af deres medlemskab. Den mest udbredte årsag til forfølgelse og henrettelse af kristne er, at disse mennesker har forladt den muslimske lære, fordi de er kommet til tro på Kristus. I Pakistan og i Nigeria er der eksempler på, at kristne familier får deres hjem nedbrændt, og de kristnes kirker bliver nedbrændt. Den absolutte topscorer på 50 nationers-listen er Nord-Korea, og på listens ikke-muslimske lande befinder sig også Cuba, Hvide-Rusland, Indien og Kina. Forfølgelse af kristne i disse lande sker, fordi de som kristne ikke vil lade sig underkue af den ateistiske stats umenneskelige love. Kristne borgere mister deres borgerlige rettigheder, deres kirker og hjem bliver nedbrændt. Kristne borgere straffes med piskeslag, vold, voldtægt, fængsel eller til anbringelse i kz-lejre. Det synes at være påtrængende nødvendigt, at Forenede Nationer træder i karakter og skrider til handling over for de forbryderstater, som ikke overholder de mest basale menneskerettigheder. FN kan umuligt være uvidende om de graverende overtrædelser af menneskerettighederne, som åbenlyst finder sted. Der er forskel på martyrier. En kristen martyr er et menneske, der for sin tros skyld bliver slået ihjel af andre, måske af statens håndlangere. En muslimsk martyr er et menneske, der for sin tros skyld slår andre mennesker ihjel. Fra 2003-2008 dræbte 725 muslimske selvmordsbombere bare i Irak - men i islams navn - ca. 8700 tilfældige mennesker.