Tandpleje

Hvor tit børster du tænder?

Det halter gevaldigt med tandhygiejnen i Danmark

Mange af os er ikke flittige nok med tandbørsten. Foto: Iris/Scanpix
Mange af os er ikke flittige nok med tandbørsten. Foto: Iris/Scanpix Scanpix Denmark

SUNDHED: Selvom de fleste af os kender historien om Karius og Baktus, og ved, at vi skal børste tænder to gange dagligt, svinger hver femte dansker alligevel kun tandbørsten en gang om dagen. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Zendium.

Hver anden dansker bruger tandtråd og tandstikker til at rense mellemrummet mellem tænderne for sukker og skadelige belægninger.

- Det er ganske alvorligt, at så mange danskere ikke passer tandbørstningen – og en markant kontrast i forhold til, hvor mange der gerne vil undgå huller. For at undgå plak, der giver karies, er det vigtigt, at man børster tænder både morgen og aften, fortæller Lene Heilskov, klinisk konsulent for Zendium.

Vil have pæne tænder

Selv om mange af os ikke gør, som fagfolkene anbefaler, går to ud af tre danskere (76 procent) meget op i ikke at få huller i tænderne, mens flere end hver anden dansker gerne vil have sunde og velplejede tænder (68 procent).

Især de unge danskere (18-25 år) går højt op i, at deres tænder ikke er skæve (63 procent), og at deres tænder er hvide (74 procent).

/BLM/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden