I disse lande får du dårlig mave
Ét land er decideret kendt for, at turisterne får diarré, når de er på besøg

Foto Colourbox
HELE LANDET: Det er som regel en glædens dag, når familien rejser på ferie og endelig ankommer til den valgte destination.
Men efter nogle dage kan glæden forvandles til et mareridt, hvis maven ikke har omstillet sig til de varmere himmelstrøg.
Det er især forskellige former for dårlig mave, danskerne døjer med, når vi er på ferie i udlandet. Det skriver tv2.dk.
Egypten topper diarrélisten
Ifølge Dan Petersen er der ét land, der altid er problemer med, når danskerne rejser dertil. Det er især, når det kommer til madforgiftning, der også fører til maveproblemer.
- Egypten er lidt kendt for at være en feriedestination, hvor et hav af turister får diarré, når de er dernede, eller når de kommer hjem, siger han til tv2.dk.
Dan Petersen fortæller, at der i Grækenland og Tyrkiet er færre tilfælde af turister med dårlig mave, end der er i Spanien.
Han råder folk til altid at have såkaldte stop-tabletter med, så ferien ikke bliver fuldstændig ødelagt.
Bakterier i vandet giver maveproblemer
Dan Petersen fra forsikringsselskabet SOS International forklarer, at det blandt andet er andre bakterier i vandet, som man bader i, eller det vand man drikker, der gør, at vi bliver syge på ferien.
SOS International tager sig af alle sager omkring hjemtransport på vegne af den offentlige rejsesygeforsikring samt for 16 af de største nordiske forsikringsselskaber. Man har derfor et godt overblik over de sygdomme, vi danskere bliver ramt af, når vi er i udlandet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.