I gang med gymnastik

11 børn fra nye familier har fået smagsprøve på gymnastik via projekt

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BRØNDERSLEV:Børnene løber glade rundt og kaster sig med stor energi ud i opgaverne på forhindringsbanen. Der er liv og lyd i salen, ind i mellem iblandet et fremmed sprog.

Brønderslev Gymnastik forening (BGF) har gymnastik særligt rettet til nydanske familier, og de to søskende Antonia og Viktoria Csaszar på to og fire år er blandt deltagerne.

- De er meget glade hver uge og vil gerne herhen, fortæller børnenes mor, Anekø Csaszar.

Familien har været med hver gang til de fem gange gymnastik her i sommeren, som BGF har fået i stand. Formålet er at integrere nye danskere i foreningslivet.

Der har indtil videre været 11 forskellige børn og et lidt svingende antal familier med.

- Børnene virker til at være utroligt glade for det, fortæller instruktør Gitte Krogh.

På den måde får familierne er smagsprøve på, hvad det vil sige at gå på et gymnastikhold - og BGF håber på, at nogen får lyst til at gå til gymnastik.

Nogen, de kender

Det var egentlig tanken, at det skulle have været mor-barn gymnastik, men Gitte Krogh fornemmede, at det var bedre at improvisere og få børnene med på et andet hold for børn.

På den måde gav det også en gevinst med det samme - Gitte Krogh har set, hvordan børnene oplever stor gensynsglæde ved at møde andre børn fra børnehaven eller sfo’en til gymnastik.

- Det her et et sted med gode rammer, og der er også fri leg, fortæller hun.

Samtidig er forældrene også tæt på.

- Jeg tror, det er vigtigt, at forældrene får lov at blive her, mens børnene er her, for det giver noget tryghed, at mor eller far er med på sidelinjen.

Den sidste gang af de fem gange med gymnastik er torsdag i denne uge. Det foregår på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Den ny sæson begynder til september.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.