Madplaner og struktur virker ikke for mig og min ADHD-hjerne – men det her gør

Lad mig tegne et billede:

Efter en mislykket ammesession går du rundt i stuen med din grædende kærlighedsbylt på armen. Pludselig blander lyden af en rundsav sig med gråden. Naboen har åbenbart håndværkere på besøg. Du lukker vinduet – med én arm og seks kilo baby i den anden.

Pyh, det er varmt, og er lyset ikke også alt for skarpt, tænker du. Så du vil trække gardinet for. Det sætter sig fast, du river til – og ja, det var så det gardin. 

Nu pibler sveden, håret klistrer, og irritationen koger over til vrede. Men baby er endelig ved at falde til ro, så du bider det i dig. 

Og netop som du lægger den lille fra dig, sender lyden af vibrationerne fra din telefon chokbølger gennem hele dit system.

Men baby sover trygt. Alt er godt. 

Undtagen dig.

... og klokken er kun kvart over ti.

En hjerne i overload

Sådan var min barsel: én lang, overstimulerende kamp, hvor jeg aldrig fandt den sagnomspundne pyt-knap. Det føltes voldsomt.

Og ifølge psykolog Catrine Madsin er der en god forklaring på hvorfor. 

- Bag de tre kernekriterier for ADHD gemmer der sig en række underliggende funktioner i hjernen, som fungerer anderledes, forklarer hun.

Og netop de funktioner har stor betydning i hverdagen – særligt når man bliver forælder.