Idébombardement i Skørping på japansk
Præsenter din idé på 20 sekunder. Det er i sin enkelthed, hvad det japanske fænomen, Pecha Kucha, går ud på
Ligger du inde med en idé, men mangler en ny og anderledes måde at præsentere den på, skal du måske kaste dig over Pecha Kucha. Fænomenet stammer fra Japan og går i al sin enkelthed ud på at præsentere sin idé på 20 gange 20 sekunder, altså i alt seks minutter og 40 sekunder. Idéen skal deles op i 20 forskellige elementer, så hvert element kan præsenteres på 20 sekunder. Et element kan for eksempel være et billede, et stykke musik, et enkelt ord, en grafik eller lignende. Ting, der kan beskrive idéen, og som det er muligt at fortælle ud fra. Idéer og færdige projekter Alle kan møde op til arrangementet, der finder sted i Kinorevuen i Skørping, tirsdag 17. april klokken 20.20. Deltagerlisten er nu lukket, og seks aktører er på programmet. Der vil blandt andet blive præsenteret idéer og projekter, der omhandler opera-marionetteater og et internationalt landsbysamarbejde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.