Forskning

Idrætsforskere: Drop bare badet efter træning

- Vi vasker os rigeligt i forvejen, mener norske forskere

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Pressefotograf Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:25

NORGE: Når vækkeuret ringer, går vi direkte ud under bruseren, og når vi har været på løbetur, til idrætstime i skolen eller i træningscentret, så bades der igen.

Helt unødvendigt, mener to norske idrætsforskere ifølge den norske avis Aftenposten.

Ganske rigtigt bliver de fleste af os lidt svedige en eller flere gange om dagen, når vi cykler, leger i parken eller lufter hunden. Men dagen begynder ofte under bruseren, og tøjet, vi tager på, er hentet helt rent fra vaskemaskinen og tørretumbleren.

Tiden er løbet fra badet

I et debatindlæg taler de to forskere Jorunn Spord Borgen og Gro Rusgerth for, at børn helt dropper turen under bruseren efter idrætstimen.

- Til idræt skal alle klædes om, og alle skal i bad bagefter. Af de to timer, der er idræt på skemaet, er det ikke usandsynligt at op mod en halv time går med det. Badet stjæler tid fra det indhold, som mange vil have mere af, siger de to forskere.

De mener, at tiden er løbet fra det obligatoriske bad efter idrætstimerne.

- I gamle dage mente man, at sved og snavs måtte vaskes af for at forhindre sygdom og smitte. I dag vil mange hævde, at vi snarere er for renlige, er forskerne enige om.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden