Idrætsindtægter skal støttes
Thisted Kommune forsømmer mulighed for indtægter fra landets eneste VM-bane
TVED: Gokartbanen ved Thisted Lufthavn har en enestående mulighed for at kunne blive endnu et ”guldæg” for kommunen til at få indtægter fra idrætsarrangementer.
Næstformanden i Thy Motor Sport Karting, Tommy Jensen, forklarer, at banen er den eneste i Danmark, som er godkendt til internationale løb i enten EM eller VM.
For nogle få år siden var der et EM-løb i Tved, og det lagde beslag på stort set alle overnatningsmuligheder i en radius på 50-60 kilometer.
Siden har klubben kæmpet med at få skabt grundlaget for at kunne tilbyde at arrangere et løb.
Især kniber det med de frivillige hjælpere:
- Men der deler vi skæbne med andre idrætsgrene og spejderne.
Tommy Jensen glæder sig på surfernes og håndboldens vegne, at Thisted Kommune går ind og bidrager, men han synes, der mangler lidt hjælp i retning af gokartsporten.
- Vi kører ikke større internationale løb i år, og om der bliver næste år er ikke afgjort endnu.
Et af problemerne er også forsikringsbeløbet, hvis der skal være betalende tilskuere.
- Det betyder, at det ikke kan betale sig at lave et publikumsløb.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.