Lokalpolitik

Idrætspolitik uden penge

Forslag om eliteidrætscentre og idrætsklasser, men kun 250.000 kr. til en konsulent

Arkivfoto: Diana Holm
Arkivfoto: Diana Holm Diana Holm

THY-HANNÆS: Etablering af fem til syv eliteidrætscentre i regi af idrætsforeninger, men med kommunal støtte, samt nye idrætsklasser og et fælles rådgivningscenter.

Det er nogle af de planer, som beskrives i et nyt forslag til eliteidrætspolitik for Thisted Kommune. Og der er sat dato på nogle af planerne: Eliteidrætscentrene skal således - ifølge forslaget - være en realitet pr. 1. august 2014.

Kommunens børne- og familieudvalg har sendt forslaget videre til byrådet, hvorefter det - med byrådets godkendelse - skal i høring i fire uger. Men Mogens Kruse (SF), formand for børne- og familieudvalget, erkender samtidig, at der ikke er penge til at realisere ret mange af de gode ideer i forslaget.

- Vi skal vedtage noget, som vi kan leve op til, og som ikke bare er ord på et papir, siger han.

De eneste penge til en ny eliteidrætspolitik i 2014 er 250.000 kroner til ansættelse af en konsulent. Udvalget havde ønsket det dobbelte, men beløbet blev beskåret i forbindelse med det budgetforlig, som hele byrådet netop har tilsluttet sig.

Det er en arbejdsgruppe med folk fra en række idrætsforeninger, som hen over sommeren har udarbejdet det 27 sider lange forslag til eliteidrætspolitik.

Ifølge Mogens Kruse er det et godt udgangspunkt for dialog.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden