Idylvej bliver lukket
Hørdums overkørsler har været genstand for en politisk debat
THISTED: Beboerne på Idylvej i Hørdum må indstille sig på, at deres overkørsel bliver nedlagt.
Det blev resultatet af mødet i udvalget for klima-, miljø-, og teknik, da udvalgets fire medlemmer drøftede overkørslerne i Hørdum med ingeniør Carsten F. Jørgensen fra Banedanmark.
Næstformand Esben Oddershede (V) fortæller, at et medlem af udvalget stemte mod at lukke Idylvej og de tre andre udvalgsmedlemmer for. Formand Kaj Kirk (DF) var fraværende.
Beboerne på Idylvej og Banevej har kæmpet en brav kamp for at overkørslen fortsat skulle være tilgængelig for både gående og bilister. Men politikerne kommer med en indstilling til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, som går beboerne i mod.
- Der er omkring 300 meter til Legindvej, og udvalget foreslår, at der bliver anlagt en trampesti vest for banen til gående og måske cyklister, men nogle steder vil den kun være mellem en halv og én meter bred, og så skal der opsættes hegn ud til banen, forklarer Esben Oddershede.
En alternativ løsning kunne være en sti vest for bebyggelsen, som muligvis kunne være så bred, at der kan køre biler.
Banedanmark afvikler en besigtigelsesforretning i uge 18, og etaten oplyser til udvalget, at den er villig til at kikke nærmere på mulighederne for en trampesti.
Damsgårdsvej og Gisselbækvej har begge været i spil til en mulig lukning.
Banedanmark har længe ment, at Damsgårdsvej skulle lukkes og Gisselbækvej fortsat være åbent.
Udvalget for klima-, miljø-, og teknik mener imidlertid, at det skal være omvendt.
- Udvalget foreslår, at Damsgårdsvej skal være åben, blandt andet fordi der ligger en maskinstation, som benytter denne vej, og samtidig vil en fortsat åbning af Damsgårdsvej lette trafikpresset i Hørdum, siger Esben Oddershede.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.