Ikea-lampe lige lovlig elektrisk
Tre modeller af lampen Gothem tilbagekaldes på grund af risiko for elektrisk stød
Opdateret kl. 12:54
NORDJYLLAND: En lampemodel, solgt i Ikeas forretninger i Danmark, har vist sig at være lige lovlig elektrisk.
Ikea har endnu ikke modtaget rapporter om nogen, der er kommet alvorligt til skade, men to kunder og en medarbejder har fået elektrisk stød.
Ikea tilbagekalder derfor alle Gothem gulv- og bordlamper på grund af risiko for elektrisk stød. Der er nemlig fundet beskadigede ledninger i nogle af lamperne.
De beskadigede ledninger kan gøre lampens metaldele strømførende, så de udgør en sikkerhedsfare.
Tilbagekaldelsen omfatter alle tre modeller af Gothem lampen; to bordlamper og en gulvlampe.
Gothem lamperne kan returneres til alle Ikea varehuse, hvor den fulde pris vil blive refunderet. Købsbevis eller kvittering er ikke nødvendig for at få pengene tilbage, oplyser Ikea i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.