Ikke et minut at spilde på familieferien
Danske børnefamilier prioriterer tiden sammen frem for at opleve fremmede kulturer, når de skal på ferie
- Børnefamilier oplever at have markant mindre tid til familien i hverdagen. Det gør feriedagene endnu vigtigere, fordi det er her, vi rigtig skal være sammen med børnene. Det stiller så også høje krav til os rejsearrangører, fordi der jo ikke må gå et minut til spilde, siger Nikolai Johnsen, pressechef i Star Tour.
Mindre kultur, mere samvær
Ifølge Star Tours undersøgelse er det største trækplaster for ferien ikke kun at opleve varmere himmelstrøg, men i højere grad at få mere tid sammen med børnene.
- Tidligere tog børnefamilierne mere på ferie for at opleve andre kulturer, men i dag handler ferien i langt højere grad om at købe sig tid. Man kan sige, at familiehotellet er blevet et anti-stresscenter, hvor alle faciliteterne er til stede for at give forældrene mere tid sammen med deres børn, forklarer Nikolai Johnsen.
Poolområdet er vigtigst
Han fortæller desuden, at danske familier typisk begynder at tage på charterferie omkring de 29 år, hvor effektiviteten i en tryg og overskuelig rejse fra A til B er tiltrækkende for en nybagt børnefamilie.
Af alle faciliteter på ferien peger børnefamilierne på poolområdet som det vigtigste.
/BLM/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.