Ikke meget at hente hos Jensen
"Y" er Jensens anden bog og består af en række prosadigte, hvad de velsagtens er, fordi de er meget korte, og derfor ikke gør sig godt som prosa. Der er i hvert fald mere prosaisk liv over digtene end poetisk stramhed over prosaen. Jensen skriver om en række personer og begivenheder, der glimrer ved sin jævnhed. Teksterne bæres af og til igennem med en søgt aha-humor, som når han ikke vidste, "om han skulle starte med fisk, [sic] eller røget rådyr med røræg, men hun lod ham hurtigt vide, at han havde spist det forkerte stykke først." Så kan man tænke lidt over det. Alt i alt er der hverken sprogligt eller tankemæssigt meget at hente i Jensens "Y". Det hele bliver lidt fladt, og sproget formår som ikke at hæve de ligegyldige situationer op i et interessant perspektiv, hvor de kunne bære noget alment frem - hvad de jo så heller ikke skal. Men så er der efterhånden ikke meget at komme efter. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.