Biler

Ikonisk engelsk sportsvogn fra 1950’erne genfødes

Engelsk firma bygger 25 helt nye eksemplarer af Austin-Healey 100 efter nutidens standarder

Den genfødte Austin Healey bliver lidt mere strømlinet end originalen fra 1950’erne. Foto: Caton Foto: Christian Schacht
Den genfødte Austin Healey bliver lidt mere strømlinet end originalen fra 1950’erne. Foto: Caton Foto: Christian Schacht Christian Schacht

Opdateret kl. 13:44

MODERNISERET: Hvordan ville en af de mest markante engelske åbne sportsvogne fra sidste århundrede opleves, hvis den skulle produceres i dag?

Det spørgsmål har det engelske firma Caton stillet sig selv og svaret på i samme ombæring. Karrosseribyggeren vil nemlig producere en serie Austin-Healey 100 sportsvogne fra 1950’erne, der er lavet med de originale værktøjer og metoder, men med nyere teknik, bedre materialer og skarpere præcision.

Linjerne minder om det design, som motorentusiasten, Donald Healey, præsenterede i 1952, men designet er gjort en smule mere strømlinet. Bilen har naturligvis fået ny undervogn, ny motor og ny fem trins gearkasse efter dagens standard. Selv om Austin Healey, der blev produceret fra 1953-1956, i sine sidste dage blev solgt i versioner med en sekscylindret motor, er det en lettere firecylindret motor, som ligger mere i grundlæggerens ånd, den nye udgave bygges med. Her er tale en motor, der yder 185 hk, hvilket nok til at give den stadig vævre sportsvogn en topfart op omkring 160 km/t.

Inden døre er kabinen skabt med interiør i læder med dagens bedste standard, mens forlygterne er med full LED-lys.

Præcisionsarbejde

Rent praktisk har folkene bag brugt 3D-teknologi til at genskabe de oprindelige dele, som nu altså bliver samlet med differencer på ned til tre mm, hvilket er lysår bedre end originalen.
Tim Strafford, som administrerende direktør for Catons strategiske bilbygningspartner, Envisage Group, uddyber.

- Healey fra Caton er en bil for dem, der sætter pris på smukke genstande og udsøgte kunstværker. Det er også for dem, der elsker lugten af benzin og lyden af en højtydende motor, der kører med karburator, siger direktøren, der kalder køreoplevelsen for livsbekræftende.
Spørgsmålet er så, om entusiasterne mener det samme? Her har man tidligere været meget delt omkring nyfortolkninger af klassikere. Imidlertid kommer der fortsat flere på markedet i England, hvor man er bidt af alt, der hedder vintage.

I første omgang vil Caton, som har til huse i Coventry, som er hjertet for den engelske bilindustri, producere 25 biler. Der foreligger endnu ikke noget om pris.

Austin-Healey
  • Selskabet blev skabt i 1952 som et samarbejde mellem Austin-divisionen hos British Motor Corporation og Donald Healey Motor Company.
  • Her blev bygget en række modeller frem til 1970’erne. Det var bl.a. Austin-Healey 100, Austin-Healey 3000 og Austin Healey Sprite (Frogeye).
  • British Motor Corporation fik i 1966 Jaguar under vingerne og blev til British Motor Holdings, og blev i 1968 til British Leyland.
  • Dette år forlod Donald Healey selskabet og gik selv sammen med Jensen Motors, der i en årrække havde lavet karosserier til de største Healey-modeller.
  • Austin-Healey bilerne blev produceret frem til 1972, hvor samarbejdsaftalen mellem Healey og Austin ophørte.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden