Ild i badeværelse
Thisted Brandvæsen rykkede fredag eftermiddag ud til en mindre brand i et sommerhus i Stenbjerg
STENBJERG: Fredag eftermiddag gik der ild i et badeværelse og en sauna i et sommerhus på Lykkens Håb 19 i Stenbjerg.
Ifølge indsatsleder Søren Funder fra Thisted Brandvæsen opstod branden i forbindelse med, at ejeren var i gang med istandsættelsen af badeværelset.
- Ilden opstod efter, at han var kørt hjem til Lemvig, fortæller Søren Funder.
Sommerhuset blev røgskadet ligesom lofter og bagbeklædninger måtte pilles ned. Derudover måttet brandfolkene ty til at bryde et par vinduer op for at komme ind i det aflåste sommerhus.